Anbefaling Business Hverdag Iværksætteri Personligt

Hvordan ser dit skrivebord ud? #2

Det er fredag, og weekenden er lige om hjørnet. Meeen der er lige et par timers arbejde foran mig, inden jeg kan glæde mig til weekend – som i øvrigt hedder mere arbejde for mit vedkommende. Når man er iværksætter, og endnu ikke tjener penge på det koncept, man arbejder på, må man tjene til føden på anden vis. Jeg arbejder weekender i en tøjbutik, hvor jeg har været i over 6 år.

Anyways, så arbejder jeg på at få skrevet lidt tekst til Tiny Rebels’ hjemmeside, som er klar lige om snart. Og sådan her ser mit kontor ud i dag.

Home office & hygge
Home office & hygge
Deadlines, kaffe og lidt levende lys
Deadlines, kaffe og lidt levende lys

Som i måske kan se, er agendaen at få lavet en side med FAQ (Frequently Asked Questions) så alle besøgende på hjemmesiden er helt med på, hvad konceptet går ud på.

Som et nyt personligt tiltag, har jeg købt mig en voksenmalebog (Yes, det er der noget der hedder – so don’t judge me)
Når man bor alene, er der jo meget ofte stille perioder, som jeg har opdaget, at jeg fylder ud med enten computer, telefon eller TV, nogle gange alle 3 på én gang. Og jeg har fanget mig selv i at sidde og spilde tiden med ligegyldige input fra sociale medier og serier på ZULU, som jeg egentlig ikke følger med i. Så jeg tænkte at jeg ville forsøge at slukke og lukke ned om aftenen, når jeg kommer hjem efter en lang dag, i stedet for at tænde alle apparater i huset. Jeg har jo hørt lidt om det dersens Mindfulness, og tænkte at det måtte være vejen frem, til en ‘clear mind’ 😉

Creme de la creme over malebøger til voksne.
Creme de la creme over malebøger til voksne. Et fint lille afbræk mellem arbejdet.

Jeg vil gerne være ærlig og tilstå, at det ikke kun har været om aftenen, at jeg har malet i min Secret Garden malebog, for den er meget opslugende og betagende, og det kribler i fingrene efter at give alle de fine illustrationer farve, og se dem live op.

Så, udover at jeg har vist jer mit skrivebord i dag, får i også en lille anbefaling herfra, til jer, der trænger til at trække stikket og fordybe jer i noget kreativt. Efter sigende skulle det have en positiv effekt og aktiviteten skulle hjælpe med at fokusere i dagligdagen.
“Malebogen har siden dens oprindelse i 1800-tallet hovedsagelig været tiltænkt børn. Oprindeligt fordi man fandt ud af, at kreativ udfoldelse øgede evnerne til at lære. Senere har man konkluderet, at det er fordi, at den afslappede tilstand under kreativ leg giver plads til andre tanker.” Kilde

Senere skal jeg til et spændende VIP-event med Tradono, og dele lidt ud af mine erfaringer med brug af app’en, som jeg glæder mig meget til. Skal i noget spændende i aften?

 Ønsker jer en dejlig & kreativ weekend,
– Jasmina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *