Business Iværksætteri Seje typer

Seje typer #1 Joli CPH *Gæsteindlæg*

{Første gang vi faldt over Joli, var til en FED-event hos Business Danmark, hvor Stine var kommet for at fortælle om konceptet, processen og hvad der skal til for at lancere. Det var en super selvsikker ung dame, der på en rolig og ekstremt overbevisende måde fortalte om historien bag og besvarede spørgsmål fra publikum. Hun havde bare styr på det – rimelig sej type. Nogle måneder efter var Joli-pigerne med i en jury til et innovationprojekt på KEA (hvor Caroline og Jas skulle pitche deres projekter) og her så vi vores snit til at få pigerne til at fortælle deres historie via originate. Vi er så glade for at lægge ud med det her seje koncept, for vi er jo suckers for bæredygtige og cirkulære koncepter, hvorfor vi synes at det her er super interessant. Og så er det vel også et plus at pigerne også er fra KEA.
– Jasmina}

Joli er et online smykkeskrin, som giver kvinder mulighed for at leje smykker. Platformen lanceres meget snart – her i foråret 2016. Platformen giver adgang til at leje enestående og originale smykker til både hverdagsbrug og særlige lejligheder – og i et prisleje, så alle kan være med. Smykkerne ved Joli kommer fra både danske og udenlandske etablerede brands, men også upcoming designere. Til dagligt holder Joli til på Dare2Mansion som er en kreativ, funky og innovativ legeplads, der huser et startup community, som bygger på diversitet og co-creation.

Hvad skal der praktisk til for at lancere?

Alle: Det er jo svært at give én samlet opskrift på, hvad det i virkeligheden kræver at gå fra idé stadiet og så til en endelig lancering. Det korte og overordnet svar er vel nok: udholdenhed. Vi er tit blevet spurgt hvor vi får vores ideer fra – som om dét at få ideerne er det svære. Det er det slet ikke. Dem går man jo rundt og får på daglig basis, når man vælger at improvisere i en madopskrift eller finder midlertidige løsninger når fx vandet ikke virker eller strømmen går. Det hårde er jo eksekveringen. Og så er der alt det praktiske. For det første er der ingen af os, der sidder på nogen form for kapital, så vi har måttet gøre ret mange ting fra scratch. Det betyder at man fra den ene dag til den anden får en frygtlig masse hatte på. Lige pludselig er du både økonomi-, PR-, logistik-, social media-, tech- og brand ansvarlig, med det lille twist, at du hele tiden skal sørge for, at det du foretager dig, skal være i overensstemmelse med lovgivningen. Og til det helt lav praktiske, så er det jo alt lige fra hvilke aftaler vi skal indgå, hvilken slags platform vi skal lave, hvad skal den programmeres i, forsendelsesaftaler, forsikring, sociale medier, test, tilpasning, emballage, events, markedsføring… Man bliver helt træt ikke? Bare sådan noget som moms (som åbenbart skal indberettes hvert kvartal og ikke år) og forskellige juridiske aspekter, har vi været nødt til at skulle sætte os ind i fra bunden

.. Så for at komme tilbage til, hvad der praktisk skal til, så er man nødt til at skulle indstille sig på, at man skal berøre områder som man hverken har viden om eller erfaring med, men som man bliver nødt til at sætte sig ind i og forholde sig til. Ja, og så skal man altså heller ikke være bange for at tage arbejdshandskerne på.

Joli6
Privat foto taget efter overstået bachelor eksamen – det var på studiet de tre piger mødte hinanden Fra venstre, Stine, Cecilie, Sigrid

 

– Hvordan blev du iværksætter og hvad var motivationen?

Stine: For mig var det mere motivationen for, at få lov at eksekvere på en idé eller optimere noget, nærmere end dét at starte en forretning. Jeg synes, det er enormt sjovt og spændende at få lov til at skabe, bygge og optimere ting. Måske jeg i virkeligheden er mere idealist end iværksætter.

Sigrid:

Jeg blev for et par år siden klar over, at jeg ville gå iværksættervejen. Jeg havde på det tidspunkt uddannet mig til folkeskolelærer men bevægede mig søgende videre og fandt ud af, at jeg havde det allerbedst, når jeg arbejdede med egne ideer og projekter – både alene og med forskellige partnere.

Det at bygge en forretning op fra bunden har længe fascineret mig, men jeg havde indtil da ikke bevæget mig i iværksættermiljøet, og følte mig ikke klar til at gå hele vejen. Jeg startede derfor på uddannelsen Design og Business på KEA – på linjen Ideation for at udvikle og styrke mine kompetencer indenfor koncept- og forretnings-udvikling og samtidig opbygge et netværk indenfor miljøet. Her mødte jeg mange spændende mennesker med innovative ideer og ambitioner om at starte virksomhed. Jeg synes, det er noget helt særligt, at man med tid, kreativitet og motivation, kan skabe noget nyt, som kan gøre en forskel og skabe værdi for mange mennesker. Jeg er nu overbevist om, at det er det rigtige valg at starte virksomhed, for jeg kan mærke en indre drivkraft og glæde ved det jeg laver, som jeg ikke har oplevet før.

Joli8
Student startup Investor Ball – billede taget af Fonden for Entreprenørskab

Cecilie: Jeg er mere eller mindre blevet iværksætter ved et tilfælde. Det er egentligt aldrig faldet mig ind, at jeg selv skulle starte noget, men nu når man står i det, er det jo skide spændende – på godt og ondt! Jeg har altid være glad for at udvikle idéer og se dem vokse, nu sker det så bare i et forretnings henseende. Drømmen og motivationen ligger jo i, at se sin lille baby vokse og i sidste ende opnå en større frihed.

Joli1

– Hvordan er konceptet/idéen startet?

Alle: Joli opstod som en idé til et projekt på vores studie. Vi havde alle tre tidligere arbejdet sammen i projektforløb på vores uddannelse og havde i den forbindelse, fundet ud af, at vi havde en god synergi og komplementerede hinanden virkelig godt. Vi kom på ideen om et online smykkeskrin og fik virkelig positiv respons på projektet. Vi lod det ligge i en uges tid eller to, men blev enige om, at arbejde videre med ideen. Vi lavede en indbyrdes aftale om at fortsætte, indtil vi stødte på noget, der indikerede, at det her var umuligt. Men det gjorde vi så bare ikke. Og her er vi så otte måneder senere – og kan snart lancere vores forretning.

Joli5

– Hvad er det bedste ved at være iværksætter?

Stine: Jeg elsker at jeg selv kan administrere min tid. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg selv tager et aktivt valg om hvornår og hvor, jeg laver mine forskellige arbejdsopgaver.

Noget andet fedt er, at det jo i virkeligheden er én lang læringsproces. Hver gang jeg kigger tilbage på min uge tænker jeg: ”Hold da op hvor har jeg lært meget de sidste par dage!”..”Og hvor er der også mange ting, jeg bare overhovedet ikke ved noget om”. Mit hoved bliver lidt træt nogle gange.

Joli3

Sigrid: Som iværksætter får jeg muligheden for at dykke ned i mange nye områder, og det passer mig virkeligt godt. På den måde lærer jeg hele tiden noget nyt og udvikler mig. Jeg vil gerne bestemme i mit eget arbejdsliv. Det er en kæmpe tilfredsstillelse, at vi selv strukturerer vores arbejde, tid og retning for virksomheden og så derefter ser at den udvikler sig. Vi arbejder alle tre struktureret og disciplineret, når vi brænder for noget. Det allerbedste er at mærke, hvordan vi virkeligt formår at rykke, hver gang vi tager fat på et nyt niveau i udviklingen…

Cecilie: På et personligt plan er jeg virkelig vokset meget med opgaven. Jeg er en meget konfliktsky person – jeg vil helst ikke træde nogen over tæerne. Jeg er ikke super glad for at føre mig frem og har det egentligt bedst med at arbejde ”behind the sceens”. Jeg skulle jo nødig gøre mig upopulær! Men når man starter sit eget, så er der altså ingen kære mor, og det er bare om at hoppe i med begge ben. Når man brænder for sit projekt, så lærer man at kæmpe for det, og dermed rykker jeg mig også en hel del personligt.

Joli4

– Hvad gør du når det er hårdt at være iværksætter – og tingene går mod dig?

Stine: Det er lidt som at køre i rutsjebane, det der med at starte noget op. Og når man har fået et nej 10 gange i træk og en bemærkning om, at folk ikke tror på ideen, så kan det godt føles som lidt af en mavepuster. Men modgang er faktisk en motivationsfaktor for mig, hvilket er ret heldigt i det vi laver. Når ting stikker i en retning, vi ikke havde håbet på eller regnet med, så skal jeg lige have lov at trække vejret og sunde mig lidt. Men så hopper jeg altså også op på hesten igen. Jeg vender det til en motivationsfaktor. Hvis ikke folk tror på ideen, så må vi jo bare vise dem (ved at skabe resultater) at de tog helt vildt meget fejl.

Sigrid: Jeg er også en fighter, der ikke giver op, – og min erfaring er, at hvis man holder ud, så kan man klare sig igennem det meste. Men når vi har meget travlt, og problematikker eller beslutninger kører rundt i hovedet på mig, så er det vigtigt for mig, at tage mig tid til at gøre noget, som ikke har noget med virksomheden at gøre. Så sørger jeg for at se mine venner, se gode film – og gå ture hvor man kan blive blæst helt igennem og se på noget stort og grønt. Det virker også at gøre små impulsive ting, som at cykle nye veje, bide i en bog eller købe fremmede ingredienser til en ny ret. Det der så oftest sker, er at jeg, når jeg kommer helt væk fra projektet, så kan jeg igen se hvor mange muligheder, der er for at bruge sin tid på andre ting. Det giver på en eller anden måde ro at mærke, at der stadig er en masse liv, og muligheder derude ved siden af. Samtidig bliver problemerne bare mindre, når man ser på hvad der ellers foregår af vigtige, spændende og skræmmende ting i verden. Man får luft, bliver inspireret – og bliver klar til at zoome ind på projektet igen med friske øjne.

Cecilie: Det er hér, jeg især er glad for, at vi er flere om projektet. Når en af os har en hård dag, er der altid en anden, der har overskud til at samle én op igen. Jeg prøver at omgive mig selv med positive mennesker. Og så har jeg en meget overbærende kæreste. Han accepterer bare, at jeg den ene dag kan synes, at alt er noget lort, og at jeg så dagen efter er helt oppe og ringe over en ny kunde eller noget så simpelt som et nyt like på Instagram.

Joli7
Privat billede taget til Student startup Investor Ball – hosted af den Amerikanske Ambassadør

– Hvad er de(t) bedste råd du har fået/vil give videre?

Stine: Du er nødt til at tro på det. Også på de dårlige dage! Min bonusfar sagde til mig i starten, at når der ser mest håbløst ud, og man nærmest har lagt sig fladt og opgivende ned, så skal man blive ved alligevel. Der er man nemlig meget tættere på målstregen, end man tror. Det er lige meget om man kravler, ruller eller noget helt tredje, så længe man bare sørger for at bevæge sig fremad.

Sigrid: Spørg spørg spørg – hvis der er noget, du ikke selv kan eller véd. Folk er så søde til at hjælpe med sparring, ideer og netværk, og giv selv tilbage, der hvor du kan. Det er både nemmere og sjovere end at læse sig til alting, og når du taler med folk, får du mange flere nuancer med og udvider dit netværk. De fleste elsker at dele deres viden, og mærke at den er værdsat, ligesom du sikkert selv får det godt, når du kan mærke, at din hjælp bidrager til at andre mennesker når nærmere deres mål. …Og find en partner. Jeg tror at de fleste iværksættere har større chance for at lykkes med iværksætteriet, hvis de finder en eller flere at dele oplevelsen med, som kan tage del i både slæbet og glæden.

Cecilie: Det er som sådan ikke et råd, men mere et citat jeg godt kan lide at leve efter. Illustrator Jessica Hische er citeret for at sige “The work you do while you procrastinate is probably the work you should be doing for the rest of your life.” 

– Hvad ville du ønske, at du havde vidst inden du kastede dig ud i det? Hvad tror du/ er den største barriere/forhindring for at gøre en idé til virkelighed?

Stine: Hvor vild en rutsjebanetur det er. Og at det er det, på alle tænkelige måder. Mentalt, økonomisk, lærings- og ikke mindst følelsesmæssigt (det er ikke på alle tænkelige måder, men det var de første jeg kunne komme i tanke om). Jeg tror også, det er derfor, der er mange, der tøver med at gøre det. Men det er altså også sjovt og forfriskende, det der med at tage en chance, som der er en hvis risiko forbundet med. For et par år siden, prøvede jeg en rutsjebane, der havde så mange loop, at jeg var nødt til at sidde på en bænk i 30 minutter efter, fordi jeg var så rundtosset, at jeg ikke kunne gå uden at vælte. Det har uden tvivl været en forfærdelig halv time, men pointen er, at jeg faktisk ikke rigtigt kan huske den. Jeg husker til gengæld adrenalinkicket fra rutsjebaneturen med stor begejstring og suset i kroppen, efter jeg havde fået fodfæste igen. Der er noget livsbekræftende over rutsjebaneture.

Joli2

Sigrid:

Den største barriere er dig selv. Man kommer jo i tvivl mange gange, om man nu er dygtig nok, eller om man arbejder smart nok og hurtigt nok, eftersom man ikke kender projektets udfald – og gerne vil gøre det så godt som muligt. Det er vigtigt, at man selv og i teamet løbende reflekterer over ikke bare virksomhedens retning, udfordringer og mål, men også teamets forskelligheder, udfordringer og kompetencer. Sådan at man bliver bevidste og rummelige, og på denne måde kan man bringe stærke kompetencer i spil og give plads til udvikling både personligt og fagligt.

Cecilie: Hvor hårdt det faktisk er…og hvor fantastisk det faktisk er.

…..Pst. Hvis du ikke kan vente med, at få mulighed for at leje/lege med, så kan du sende en mail til kontakt@jolicph.com. På nuværende tidspunktet findes der nemlig allerede en lukket platform, hvor et lille antal brugere, har fået adgang til at leje et begrænset udvalg af smykkerne hos Joli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *