Iværksætteri

Mænd og kvinder og Danmark

Dette indlæg har været lidt længe undervejs, og omformuleret tonsvis af gange. Nu slettede jeg endnu engang alt jeg havde skrevet, og starter lige forfra. Jeg tror jeg vil starte med at citere en af mine bekendte, med hvem jeg havde en samtale om netop mænd og kvinder og Danmark. Altså, den der ligestilling… Min bekendte (der er en mand), der har tilbragt størstedelen af sit liv udenfor Danmark sagde noget a la dette …

“Before you come here, you think Denmark is this amazing country, where men and women are truly equal, and where the differences between them in the workplaces is almost invisible. That’s what you hear. But when you arrive, you realize that’s not at all the case”…

Jeg har boet i London, og det danske arbejdsmarked er lysår foran det engelske. Både i forhold til hvor mange kvinder der arbejder, men også i forhold til den generelle arbejdsmarkedskultur. Desuden er man i dansk politik langt bedre til at bygge et samfund der gør det lettere for kvinder at arbejde. Uden tvivl. Men vi er stadig langt fra ligestilling.

En del af denne artikel fra Børsen beskriver det egentlig ret godt. Skribenten skriver, “jeg er træt af, at det er kvinderne, der altid forlader deres arbejdsplads tidligt, fordi de skal hente børn. Træt af de er væk i tide og utide pga. barns-første-sygedag, omssorgsdage, indkøringsdage i børnehaver. Træt af at de er væk i helt op til 18 måneder på barselsorlov. Træt af at kvinderne aldrig kan blive på deres arbejdsplads udenfor almindelig arbejdstid. Jeg er træt af, at der bliver ringet til mine kvindelige kolleger i arbejdstiden fra vuggestuer, fordi poderne har feber og skal hentes, igen“.

Jeg tror på at de fleste mødre har lyst til at indkøre deres barn i vuggestuen, være der for dem når de er syge og at de gerne vil bruge tid med deres børn efter arbejde. Men kan det passe at mødrene hellere vil det end børnenes fædre? Eller er det blot lettere som mand at sige “jeg kan sgu ikke tage fri fra arbejde, fordi mit barn er syg, det må du gøre”. Kan det passe at vi ikke kan deles? At alle mænds chefer er hårdere og ondere end kvinders og det derfor er umuligt for dem at dele ansvaret for børn med deres kærester eller koner? At mænd har mindre forstående kollegaer? Jeg køber den ikke … Eller er arbejdspladerne måske stadig indrettet således at du ikke kan være succesrig medmindre du opgiver alt andet (hvorfor der aldrig kan være ligestilling mellem forældre, fordi den ene til enhver tid må vælge karriere fra). Det er faktisk lidt denne situation skribenten i ovenstående artikel beskriver.

Jeg generaliserer. Det er man nødt til for at skrive det jeg lige har skrevet. Naturligvis er der undtagelser. Men undtagelsen bekræfter reglen.

Det triste er dog at den førnævnte skribents løsning ikke er at vi f****** lærer at deles om ansvaret internt i familien. Hendes løsning er at kvinder fravælger børn! Det er sgu da ikke ligestilling, det er bare en eller anden trist protest mange måske ender med at fortryde. Med mindre de virkelig ikke ønsker børn (så skal hverken jeg eller andre blande sig).

I mit hoved eksisterer der tonsvis af løsninger. Vokser Tiny Rebels vil jeg fx indrette et børnerum, med playstation, massere legetøj og hvad man ellers drømmer om som barn. Ligeså ser jeg mulighed for at fordele ferie til timer i perioder, så man fx arbejder fra 9-15 i en periode hvis det hjælper ens familie. Mulighed for at lægge timer om aftenen, så familiekvalitetstimer bliver lagt hvor de skal bruges, og arbejdstid bliver lagt når tv3 viser Familien fra Bryggen. Og sådan har jeg en masse tanker der gerne skulle gavne både tiny og mine kollegaer. Og det er gælder naturligvis både mænd og kvinder.

I want it all. Jeg vil arbejde, blive klogere, være fleksibel og se ting vokse og blive bedre. Jeg vil gerne blive lidt klogere hver dag. Jeg vil se min familie og grine af deres jokes og fragte dem rundt i København i min ladcykel. Jeg vil være sammen med mine venner, og drikke vin og spise god mad. Jeg vil rejse og se verden og spise mere god mad. Og så kan jeg måske løbe en tur engang imellem. I mit hoved er det på ingen måde urealistisk. Og heldigvis har jeg en mand i mit liv der er ret frisk på at deles om det hele.

GOD SØNDAG.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *