Iværksætteri

IVÆKSTprisen 2015

Sikke en fest vi har haft nu i nat! Og vi var endda kun med fra sidelinjen 😉

ivækstprisen2015

I går deltog Originate i IVÆKSTprisen, hvor 9 vindere skulle kåres til de 9 kategorier (7 publikumskategorier og 2 ekstrakategorier) og der var lagt op til den helt store fejring i bedste iværksætterstil og med Huxi Bach som konferencier.

Ivækst er iværksætterens bedste ven, det er en erhvervsportal som hjælper små og mellemstore iværksættervirksomheder med at skabe stabil vækst. Det har eksisteret siden 2008, og Ivækst Prisen lige så længe. Prisuddelingen afvikles af IVÆKST og IVÆKSTs samarbejdsvirksomheder; Codan, Google, Ase, Deloitte og e-conomic. Ivæksts mission er at skabe stabil grobund for iværksættere. Udover at man kan finde artikler, guidelines, værktøjer, deltage i  relevante seminarer og workshops, kan man også benytte sig af deres Iværksætter Hotline, hvor man kan ringe ind alle hverdage fra 8-20, hvis man har spørgsmål eller skal bruge rådgivning.

Tilbage til Prisfesten! 
Vi ankom i går til Codanhus kl. 18.45 og var super spændte på hvad der ventede os, for ingen af os havde deltaget i så stort et event før. Camilla var desværre smuttet til London, og havde trygt efterladt os til at heppe på Donkey Republic, som var nomineret i kategorien Årets Idealist. (Som i måske husker fra dette indlæg, arbejder Camilla også for Donkey, hvor hun styrer deres marketing og sociale medier) Vi havde selvfølgelig nogle favoritter, som i nok kan høre… Der var en rigtig god vibe da vi kom indenfor i Codanhus – måske fordi der var bobler og et overflødighedshorn af lækre cocktails, som alle kastede sig over, inkl. yours truly.

Prisuddelingen blev skudt i gang, og herunder kan i se vinderne og deres virksomheder, selvom alle de nominerede var virkelig seje. De forskellige kategorier kom meget bredt rundt på markedet, der var alt fra hundesvømning og ringe af ren carbon til postevand og fuldautomatiske markeringsrobotter. Højt niveau & ligeså højt humør!

ivækstprisen2015
Se lige hvem der scorede sig et par ret gode pladser 😉 Billedet er lånt af IVÆKST.

Årets Væksteventyrer 
Matias Møl Dalsgaard – GoMore

Årets Guldkantsiværksætter
Thomas Henriksen & Peter Mortensen – eGastro

Årets Idealist
Jesper Kjeldsen – Postevand

Årets Kvindelige Iværksætter
Herle Jarlsgaard Hansen – FINDERSKEEPERS

Årets Vovehals
Lea Korsgaard – Zetland

Årets Unge Håb 
Jesper Theil, Hjalte Wieth & Christoffer Nyvold – SoundBoks

Årets Gyldne Hat
Camilla Hessellund Latein – Lix Technologies

Årets Pitch
(Blev afgjort live på scenen hvor deltagerne kunne tweete deres favorit)
Andreas Ydesen & Anders Sørensen – Intelligent Marking

Årets Jurypris
(Blev kåret af IVÆKSTprisens jury)
Peter Aalbæk Jensen

ivækstprisen2015
En glad Herle som lige har vundet “Årets Kvindelige Iværksætter” for Finders Keepers! Billedet er lånt af IVÆKST.

Det var nogle meget stolte vindere, der gik op på scenen og modtog pris, blomster og klapsalver for deres hjertebarn. Som novice iværksætter kunne man kun blive glad på deres vegne og blive ekstra motiveret til at give alt hvad man har i sit projekt. I takketalerne var der dog også én speciel ting, som gik igen – den store tak til ens bagland; kæresten, manden/konen og vennerne, som altid er en kæmpe støtte for én. Og det tror vi bestemt at man skal skrive sig bag øret og tage med på sin ’store iværksætterrejse’, for man kan nogle gange godt blive lidt opslugt af sit projekt. Så opslugt, at man ikke altid fanger sig selv i, hvor meget ‘ananas i egen juice’ man egentlig er… Kender i det?

ivækstprisen2015
Seje Thomas Bigum med photobomb af ukendte typer, hæ!
ivækstprisen2015
Vi fangede Huxi på vej ud af døren – intet skal stå i vejen for en selfie!

Vi fik minglet og netværket med en masse seje og glade mennesker i går, og har da også et par overraskelser coming up for you, som vi glæder os til at dele. Bla. lavede vi en ‘Helle’ med en meget sulten Huxi, og en meget glad social media guru, Thomas Bigum fra Bigum & Co. Efterfesten foregik på Harveys i Kødbyen, hvor networkingen fortsatte sideløbende med drinksene.  Alt i alt, en virkelig god aften. Shout out til Ivækst & stort tak for invitationen!

I kan selvfølgelig tjekke alle de nominerede, vinderne og læse meget mere om Ivækst her. Og ellers tjekke alle billederne fra eventet ud her.

Hav en rigtig dejlig weekend!


Caroline & Jasmina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *