Hverdag Personligt

For god til sine kunder

giphy

Jeg er normalt en ret glad og overbærende person men er der noget som kan pisse mig vanvittigt af (sådan jeg-kan-ikke-sove-af-arrigskab-vred) så er det når virksomheder er ligeglade. Ligeglade med deres kunder og deres omdømme – åbenbart!

I oktober 2015 meldte jeg mig ind i en forening. De var lige noget for mig; man fik (efter man havde betalt kontingent) medlemskort som gav gratis adgang til f.eks. Louisiana, en masse rabatter i butikker som jeg ofte handler i og adgang til nice kurser – det hele lød bare super nice og pretty perfect. Dage og uger gik – intet medlemskort. Midt i december tager jeg kontakt til dem og da vi springer ind i det nye år har jeg endnu ikke hørt tilbage. Jeg beslutter mig for at tage direkte fat i deres medlemschef men hører heller ikke fra ham før jeg skriver til foreningens direktør. Medlemschefen sender mig en beklagende mail med dårlige undskyldninger om mange mails i en proppet indbakke og ferie. Han lover mig at mit kort vil blive sendt ASAP. Jeg modtager det aldrig. Sådan forløber en samtale med medlemschefen igen 2-3 gange til før jeg d. 1 april meddeler ham at jeg ikke længere vil finde mig i, at de fint kan sende mig opkrævninger for kontingent men ikke sende mig det produkt jeg faktisk betaler for (medlemskortet). Samme dag melder jeg mig derfor ud af foreningen direkte til medlemschefen og med direktøren på CC – den mail har jeg endnu ikke fået svar på og tvivler på, at jeg nogensinde gør.

Jeg bliver simpelthen så arrig og trist over hvordan jeg som kunde bliver behandlet. Hvordan kan jeg være så ligegyldig for en virksomhed? Er jeg, kunden, intet værd? Desuden så skræmmer det mig faktisk, at der sidder mennesker derude som lader sådanne ting ske. Jeg synes faktisk det er super trist, at der sidder et par, ja undskyld, inkompetente mennesker og sørger for medlemmer for jeg tror på, at der et eller andet sted i den virksomhed/forening sidder en eller flere personer og brænder for det de laver – de har sgu fortjent et bedre omdømme! Omvendt er jeg imponeret af, at de tør havde så skrigende dårlig kundeservice. Foreningens facebook modtog ihvertfald en enkelt stjerne (hvorfor kan man ikke give nul?) samt en uddybende tekst – så kan andre ihvertfald læse om min dårlige oplevelse før de kaster sig ud i et medlemsskab; selv tak! Hæ.

Hele denne “sag” har virkelig sat mine tanker i gang og tildels gjort mig lidt bange. Hvordan kan jeg, i fremtiden, være sikker på, at jeg får ansat et menneske som brænder ligeså meget for min virksomhed som jeg selv gør? Well, det bliver en anden god gang, at vi tager den snak – den er nemlig LANG!

Hav en dejlig solskins fredag 🙂


Caroline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *