Iværksætteri Personligt

Chasing that high … or simply fleeing the lows

Dette er ikke et nyt emne. Nok ikke generelt, men i sær ej heller fra min mund. Det jeg taler om, er den livsstil der tenderer til den lettere maniodepressive side, hvor man den ene dag skriger af lykke og den næste har lyst til at pakke sin taske og rejse til Bali og arbejde i en strandbar og svømme med havskildpadder dagen lang. Lad mig for god ordens skyld (igen) sige at det naturligvis er ekstremerne jeg beskriver, men det fungerer altså blot bedre således, fremfor at sige man den ene dag er OK glad og den næste måske har fået det forkerte ben ud af sengen. Let’s be honest.

Og ja, jeg befinder mig endnu engang i dette spøjse limbo-land, hvor jeg føler jeg chaser highs konstant, og søger bekræftigelse i at mit arbejde virker. Og bekræftelsen skal helst være instant. Jeg har brug for mit kick NU. Jeg vil have FLERE kunder, FLERE priser, MERE champagne og så vil jeg simpelthen ringes op af nye journalister hver eneste dag, der bare gerne vil skrive om guds gave til Danmark – vores virksomhed! (Ja bare rolig, det er bare tiny og ikke mig selv jeg taler om).

Jeg har aldrig prøvet egentligt at være afhængig af noget (måske sukker, lidt), men jeg begynder at forstå at ville gå til ekstreme længder for at finde sit næste high. Ligesom da jeg som ung, forelsket 17-årig ville stå usandsynligt tidligt op og tage toget længe før jeg egentlig skulle, i håbet om at tilbringe 3 stop med ham jeg var forelsket i (aka mit high).

I al den tid jeg stod på sidelinjen, fx hos Venture Cup, havde jeg det indtryk at det bare gik skide godt for alle.

“Ja ja, vi knokler derudaf. Der sker jo så mange ting, så det er bare med at følge med”.

“Altså, vi har allerede 193 sign-ups på vores beta og vi har faktisk ikke gjort noget som helst. Folk er bare vilde med det vi laver”.

“Prøv lige at tjek den her væg med al den presse vi har fået, journalisterne ringer dagligt”.

Nu tænker jeg om den slags kommentarer nogle gange er forsøg på at “flee the lows”… Man nævner sine sign-ups istedet for at sige at ens tech lacker og man derfor ikke er lanceret. Eller nævner PR, fordi kunderne ikke er der. Jeg er dårlig til at lyve, så når folk spørger hvordan det går i tiny kommer jeg ofte til at sige “eeeehhhhh”. Det betyder ikke at det går dårligt, men mit eeeehhh betyder bare at jeg faktisk ikke ved det. Lykkedes vi med ting? JA. Fucker vi op? JA. Hvad jeg også opdager når jeg er ærlig er, at mange andre også siger “eeeehhhh, vi har sgu egentlig også nogle udfordringer og pt. er det lidt frustrerende”. FEDT, lad os tale om det og måske lære af hinanden, istedet for at skulderklappe dagen lang.

Og har du nogensinde lagt mærke til at alle dem der fortæller om at de har FAILET BIG TIME, altid gør det under et foredrag hvor de fortæller om deres wildly succesfulde virksomhed?

Lad mig slutte med et high herfra… En snap fra en bruger der roser Tiny. SÅDAN. Ingen priser, journalister eller champagneflasker kan konkurrere med ros fra en bruger.

IMG_1861

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *