Iværksætteri

Den gode balance og noget om min samvittighed

I december var jeg til Dare2 julefrokost. Det var en rigtig hyggelig aften, og i ægte Dare2 stil var der selvfølgelig nogle lege, der havde til formål at introducere os for nye, spændende mennesker. Her faldt jeg i snak med en intelligent mand, som havde nogle ret fede insights jeg tænkte jeg måske kunne bruge i tiny. Derfor aftalte jeg med ham at mødes til en kop kaffe, hvilket vi så drak en fredag eftermiddag her i januar. Det var virkelig en interessant samtale, der også meget hurtigt kom til at handle om alt muligt andet end tiny. Vi fandt ud af, at vi måske begge er lidt samme sted i vores liv. Et sted hvor man gerne vil en hel masse og har høje ambitioner, men samtidig skider lidt i bukserne, fordi man ikke helt ved om alle de ting egentlig kan lade sig gøre, og måske helt hvordan.

Jeg syntes han var helt vildt sej, hvilket jeg også fortalte ham. Og han mente åbenbart det samme om mig. Han forstod ikke helt hvordan det kunne lade sig gøre at jeg arbejdede deltid for en start-up, arbejdede freelance og samtidig havde min egen virksomhed. Jeg forstod egentlig heller ikke hvordan hans liv løb rundt, når jeg hørte om alle de ting han havde gang i.

Siden den samtale har jeg tænkt rigtig meget over de ting vi snakkede om. Og om at finde noget balance. Det tror jeg egentlig altid jeg har været meget god til, men nogle dage kan jeg mærke at min samvittighed nærer mig (altså den dårlige). Og det er blevet mere på det sidste end den har gjort tidligere.

IMG_2155

IMG_2809

IMG_3014

Hvor ofte må man tage i byen? Bør man arbejde på sin virksomhed hver weekend når nu man har taget en beslutning om at starte den op? Er det OK at fyre den af til Distortion? Tage til Berlin en weekend og drikke øl? At tage på Guldfasanen med sine veninder en onsdag?

Siden jeg flyttede tilbage til København i 2013 har jeg rejst til London flere gange end jeg kan tælle til. Jeg rejser derover fordi mine bedste veninder bor der, fordi min gudsøn er der, fordi det altid er en f****** good time. Men jeg har virkelig også brugt mange penge på det, er du vimmer. Burde jeg hellere have lagt de penge i min virksomhed? Eller er det fx de ture der giver mig overskud og troen på at jeg godt kan starte noget op selv?

IMG_2720

IMG_2721

Jeg er ikke kommet frem til en konklusion. Men jeg vil rigtig gerne ikke have dårlig samvittighed over at have det sjovt. Over at have en tømmermussedag på sofaen engang imellem. Jeg tror ikke på at arbejdspladser der kræver den slags af sine medarbejdere er mere produktive og slet ikke bedre steder at arbejde. Så hvorfor skulle jeg ikke have samme tankegang overfor mig selv?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *